Boligkøb og investeringer - hvad overser jeg?

Kære finanshjerner (edit: slåfejl)

Denne post bliver lidt lang, så jeg advarer jer lige på forhånd, men jeg har brug for jeres indsigter og skills.

Baggrundsinfo: Par i start 30'erne, indkomst er samlet ca. 64,5k før skat. 2 børn (børnehave + nyfødt om lidt). Vi er førstegangskøbere. Jeg er på fuldtid, kæreste på deltid. Altså; indkomst kan potentielt øges. SU gæld på 70k (min kæreste) - ellers ingen. Jeg har betalt min bil af med arv, og har pt. 300k tilbage udover min buffer til tre måneder, som jeg har 'gemt' fordi vi kigger på hus - og derfor ikke investeret endnu.

Sagen er den, at min svigerfar ejer et hus i et godt område tæt på en større universitetsby. Han ejer det i et holdingselskab. Det er vurderet til 3,5-3,7 mio. af en mægler.

Den offentlige vurdering er noget lavere, og han kan sælge det til sin datter (og mig) for 2,9 mio. Huset er ikke drømmehuset, men det er mere brugbart, end hvor vi bor nu. Historikken for området er positivt ift. boligpriserne - altså; de går op år for år, og området er generelt rigtig godt for børnefamilier. Huset har ingen store fejl, og svigerfar er mere en handy anlagt, så jeg er ikke så nervøs for uforudsete ting, der skal fikses.

Banken har tidligere ikke villet låne os penge til et hus på 2,8 mio., grundet rådighedsbeløb ville blive stramt. Vi har også snakket med andre banker, men der var udsigterne endnu værre (1,5 mio. med 250k i udbetaling) Efter en snak og gennemgang med nuværende bank og svigerfars rådgiver + revisor, så er banken gået med til at 'overdrage' svigerfars lån i en lidt ny konstellation.

De foreslår et samlet banklån på 2,9 mio., hvor vi kun afdrager på 1,45m mio. og får 1,45 mio. som 'kredit' og altså betaler renter på de samlede 2,9. Renten er variable på 5,75 (hvilket lyder højt i mine øre). Banken tager ikke noget for at sætte det op, så vores udgifter er til advokat (min kæreste skal have x antal kroner ved salg osv.,) og tingslysning. Udregningen efter skat giver en 'huslejestigning' svarende til 3k mere end vi giver nu (husforsikring m.v. medregnet), hvoraf ca. 1500 er afdrag - det virker for os som ret fedt, da vi jo også får foræret en del friværdi.

Jeg er personligt lidt uforstående over, at vi kan lave sådan en løsning, når vi ikke kunne låne på 'normale' vilkår - og derfor har jeg en vis skepsis. Jeg tænker, at spørge banken lidt ind til, hvorfor det nu er

Mine spørgsmål til jer er: * Er der nogle voldsomme bekymringer ift. bankens løsning udover variabel rente? * Har jeg noget, jeg kan 'skyde med', når jeg skal snakke med banken? * Bør jeg tage alle mine penge og smække på kreditten for at betale færre renter? *Skal jeg fylde en ASK op (foreslag til med hvad er velkomne) og så sætte resten i kreditten? *Bør vi bare droppe hele pjattet og vente på bedre tider?

Håber I kan hjælpe os.